| Seje Damer er for voksne gymnaster. Holdet henvender sig til dig som gerne vil arbejde med rytmisk grundgymnastik, koreografier og et eller flere håndredskaber. Vi vil arbejde med forskellige stilarter indenfor gymnastikkens verden og målrette træningen hen imod en fælles opvisning med de Friske Gutter. Der skal sved på panden, og vi vil arbejde med små sammensætninger, grupper og bevægelse over gulvet, igennem hele sæsonen. Vi vægter også det sociale samvær højt - så medbring bare det gode humør som altid! Det må påregnes, at vi afholder to ekstratræninger sammen med de Friske Gutter. Igen i år vil vi tilstræbe at lave niveauopdelte serier for at kunne udfordre alle bedst muligt. Ud over den lokale opvisning ønsker vi at deltage i 2-3 andre opvisninger og bl.a. et seniorstævne eller lign. |